Bispingen: Hützeler Waldgebiet Raubkammer
Skovområde "Raubkammer"
.Det omfattende skovområde "Raubkammer" med sine mange vandrestier i Bisping-distriktet Hützel skylder sit navn til de røverbaroner, der var ude på ballade her. En mindesten syd for Rehrhof mindes ridderen Moritz von Zahrenhusen, som blev dræbt af en købmand under et røveri, han begik.
Her er historien:
Hesten damper i kulden af den hurtige ridetur. Moritz von Zahrenhusen tøjler sin hingst og standser i morgentågen i skovens lysning. Fra det fjerne mørke i den vilde skov nær Amelinghausen, kendt som Raubkammer, nærmer et tog med Lübeck-købmænd sig. Von Zahrenhusens mænd stormer råbende ud af skovens krat. Med brøl og slag tvinger de de lybske købmænd væk fra stien. De binder købmændene til træer og kaprer vognene, der er lastet med lübske sildetønder og rav. De tager en af de hanseatiske pebersække, den bedst klædte, som gidsel til vandborgen Bockum - sæde for Moritz von Zahrenhusen, den sidste røverbaron på Lüneburger Heide.
Røverkammerets rædsel har slået til igen. Ruten gennem den vilde skov er berygtet, og Moritz von Zahrenhusen og hans snedige håndlangere er frygtet. Alle forsøg på at fange den adelige landevejsrøver er indtil videre slået fejl. For nylig var lejesoldater i hanseaternes tjeneste på sporet af ham for at jage hedens svøbe. De fulgte røverbandens fodspor med udgangspunkt i stedet for det seneste overfald. De fulgte sporene i skovbunden i timevis. Indtil sporene som ved et trylleslag endte i ingenting. Von Zahrenhusen og hans tilhængere havde skoddet deres hestes hove den forkerte vej rundt. Sporene fik forfølgerne til at søge i den forkerte retning, indtil de gav op.
Alarmeret af sin bror Tills forsvinden begiver købmanden Kord Wißmann fra Lübeck sig af sted mod Lüneburgs hede. Mænd, der overlevede angrebet i røverstuen, fortæller Wißmann om den bevæbnede horde, der pludselig dukkede frem fra skovens skygger og stormede Lübeck-købmændene. Købmanden beslutter sig for at lægge en fælde for landevejsrøverne omkring Zahrenhusen. Han fik spændt vogn efter vogn for, prægtigt dekoreret med sin families våbenskjold. Presenningerne er højt hvælvede, som om de skjuler en samling specialiteter, kister med ædelstene og tønder med den fineste vin. Han håber, at Zahrenhusen ikke vil være i stand til at modstå vogntogets ydre fristelser, når det ruller gennem røverikammeret. Men i stedet for den dyrebare last læsser købmanden bevæbnede tjenere, der er skjult under vognenes presenninger.
Lübeckernes bedrageriske vogntog buldrer afslappet gennem Amelinghausen-skoven. Moritz von Zahrenhusen og hans mænd har for længst fået øje på pebersækkene og ligger på lur. Indtil Zahrenhusen trækker sit sværd og giver signal til angreb. Zahrenhusens mænd ser ud til at springe frem fra alle hjørner af skoven, angriber de lybske ryttere, hugger bagtroppen ned med et par sværdhug og stormer fra flankerne mod de fuldt lastede vogne. Tjenerne river presenningerne til side og kaster sig over angriberne. Blandt forsvarerne rejser den lange Dierk von Gellersen sig med sit gevær, sigter på Zahrenhusen og trykker på aftrækkeren. Der sker ikke noget. Der mangler kuglepladen, som skal bruges til at forsegle haglgeværets drivladning. I stedet griber Dierk von Gellersen hurtigt ned i en madpose og trækker et stykke bacon op, som han bruger til at fylde ladningen med. Han tager igen sigte på røverbaronen. Zahrenhusen retter sin klinge mod skytten. Han brøler. Von Gellersen skyder. En ildstråle slår ridderen af hesten. I 1590 skød Dierk von Gellersen den sidste røverbaron på Lüneburger Heide med bacon, siges det.